Hund med i energirummet
Hunde er velkomne hos os, og der er rigtig mange vidnesbyrd på, at systemet har hjulpet hunde med fysiske såvel som psykiske problemer. Dyr tager særdeles godt imod energierne, da de ikke har de samme blokeringer og forbehold, som mange af vi mennesker har.
Din hund skal ledsages af en betalende voksen, en voksen som den er tryg ved.
Da hunde naturligt ikke altid har så nemt ved være stille, og af hensyn til folk med allergi eller angst for hunde, arrangerer vi bookinger med hunde separat. Derfor kan du ikke booke en tid online, men bedes ringe for at lave en aftale med os.
Under en session, vil der ofte være andre hunde i energirummet, så af hensyn til alles sikkerhed, skal din hund kunne være i et bur. Det skal den også selvom der ikke er andre hunde. Vi har bure i alle størrelser, så det skal du ikke have med, men du bedes medbringe et tæppe din hund kan ligge på.
Din hund skal være stueren, og tæver skal være udenfor løbetid.
Din hund skal være i snor og må IKKE kunne tage kontakt til andre hunde, så - når du ankommer, er det vigtigt at du sørger for at holde afstand til andre hunde, både udenfor og inde i lokalerne!
Du og din hund bedes vente med at gå ind i energirummet, til vi kommer og hjælper jer på plads.
Har din hund særlige udfordringer eks. er meget gøende, aggressiv over for andre hunde etc., så lad os det vide så vi har mulighed for at tage nogen forholdsregler når vi booker til dig.
Ring til os på: 6055 1739